Læs mere på www.liv-sjael.dk

I april 2001 skriver "liv og sjæl"

For tiden bliver nye EU-direktiver førstegangs behandlet i det europæiske parlament i Strasbourg. Der diskuteres bl.a. hvorvidt vitaminer bør sælges i større doser end den anbefalede dagsdosis, hvilket er latterlige små mængder som i sin tid blev fastsat for at undgå mangeltilstande. For C-vitamins vedkommende hedder tallet 65 mg, som man skal have om dagen for at undgå skørbug. Her ville man dog kunne købe tabletter med 3xADT, som er på 200 mg. Dette er allerede vedtaget i Norge og Tyskland, hvor man i de sidste par år ikke kan købe 1.5 gram tabletter som tidligere.

Hvorfor dyrene ikke bliver forkølede
At vi har brug for meget mere C-vitamin end først antaget, er der flere grunde til at konkludere. Hvis vi fx kigger på naturen, kan alle dyr, undtagen aben og mennesket selv, producere C-vitamin udfra kroppens egen glukose-depot, og dette bl.a. medfører, at fx ræven kan rende rundt i sneen i timevis uden at blive forkølet.

Aben lever hovedsalig af frugt (solmoden, langt væk fra sprøjtemidler og genmanipulation må vi gå udfra) og får på den måde sit behov for
C-vitamin dækket. Her regner man med, at den har brug for ca. l gram C-vitamin pr 10 kg legemsvægt. Det kunne jo derfor tyde på, at vi som mennesker også kunne have brug for lidt mere end den anbefalede dagsdosis. Specielt hvis vi ryger, så kan vi nemlig godt lægge yderligere 30 mg C-vitamin til pr cigaret, da rygning virkelig er noget, som tærer på vores depoter.
Men snart kan vi måske ikke købe de mængder, vi kan have brug for til at supplere kosten. Og det er ikke engang det værste! Der blev ved sidste møde lavet en afstemning om, hvorvidt man skulle lave en positivliste for hvilke kosttilskud, der må forhandles på det frie marked. Dette ville medføre døden for alt, hvad der ikke er dokumenteret med forskning og registrering og kunne let blive en enorm liste af varer, som vi på nuværende tidspunkt tager for givet, Q10, rød solhat og ginseng blot for at nævne nogle få.
 

E-nummer-generationen

Som forbruger skal vi i stedet forsøge at få dækket fx vores kalciumbehov med beriget mælk og chokolade. Funcional foods betyder, at fødevarer er blevet såkaldt beriget, hvilket vil sige tilsat forskellige vitamin- og mineral-tilskud og det er én af idéerne for fremtiden. Det er allerede blevet almindeligt med forskellige tilskud såsom jern i cornflakes, C-vitamin i vingummibamser og køkkensalt tilsat jod. Babymad tilsættes både proteintilskud og A/D-vitamin, hvor en babys dagsration Nestlé modermælkserstatning og nogle portioner Nestlé barnegrød kan give en D-vitamin indtagelse på mere end 50 mikrogram og derved forårsage alvorlige forgiftninger. Syntetisk fremstillede vitaminer som bruges ved lignende berigelse er nemlig 5-10 gange stærkere og mere giftig end de, som findes ved naturlig forekomst i madvarer.

I Danmark er reklamer om kost og kosttilskud kun lovlige, hvis de ingen egentlig information giver.
 

Fx forbyder samfundet en annonce for et produkt med stort kalciumindhold med udsagnet „En høj indtagelse af kalcium styrker knogler og tænder eller fiskeolie kan nedsætte glyceridniveauet i blodet". Dette skyldes en forældet skelnen mellem mad og medicin, hvor det for mad er forbudt at anføre at „et levnedsmiddel kan forebygge, lindre eller have gavnlig virkning på sygdomme eller sygdomssymptomer" (Levnedsmiddellovens paragraf 28).
 

Mad er medicin!
Da det er dokumenteret, at mad kan have medicinske effekter, kan denne vedtagelse være lidt svær at forstå. Det er faktisk umuligt at gennemskue, hvordan dette forbud nogensinde kan være med folkets sundhed for øje. Og når vi så oven i købet ved, at der produceres for milliarder af kroner fordummende reklamer.

Man kunne selvfølgelig også lade hvidløg, gulerødder, yoghurt og honning registrere som medicin. Så må der jo nemlig gerne fortælles om det enkelte produkts virkning og eventuelle bivirkninger, som jo nok ville være lidt sværere at finde. Med mindre man altså måske lige skulle få lyst til at spise 30 kg gulerødder  på een gang, og hvis særlig uheldig, blev udsat For en A-vitamin forgiftning.

I modsætning til syntetisk medicin, så kan kosttilskud eller mad ikke patenteres. Planter, urter, frugt og mad består jo af vitaminer, mi­neraler, flavonoider, antioxidanter og mange andre aktive ingredienser fra naturens eget apotek. Det kan derfor kopieres af enhver, så der er ingen mulighed for ae beskytte investe­ringer i forskning og registrering.
 

Fra akut til kronisk
I det gamle Ægypten fortalte Plinius, at kål kunne helbrede hele 87 forskellige sygdomme og at løg kunne kurere 28 andre skavanker. Hvidløg blev betragtet som en hellig plante og grøntsager fra korsblomstfamilien (kål og broccoli) blev først og fremmest dyrket til me­dicinsk brug og anvendt mod bl.a. hovedpine, gigt og mavebesvær. De gamle romere var overbevist om, at linser kunne kurere diarré og fremme et roligt temperament. Rosiner og druer havde mange medicinske anvendelser Og indgik i forskellige behandlinger med bl.a. lavementer og faster. Een af de gamle grækere sagde sågar „lad din mad være din medicin og din medicin, din mad!"
 

Faktisk var grækernes kost for 2.000 år si­den sundere end den kost, vi kender i dag og måske skulle vi hellere se på moder natur end at lege troldmandens lærling. Vi kan Jo overalt se, hvordan naturen er i balance og det er da ret tankevækkende, at det blot er mennesker og måske også lige deres husdyr, som lever i de civiliserede egne væk fra naturen, der fx har al­lergi, kræft, gigt og sukkersyge. Dyr ude i naturen benytter sig af naturens apotek, som fx chimpansen, som spiser specielle blade mod orm eller de fleste dyr, der simpelthen holder op med at spise og faster diverse sygdomme ud af kroppen.
 

De fleste akutte sygdomme forsvinder af sig selv i løbet af 14 dage, si hvis befolkningen blev klar over det og brugte naturen til at lindre symptomerne i første omgang, ville vi allerede blive skånet for meget. Akutte sygdomme bliver nemlig senere til de tidligere nævnte kroniske sygdomme som fx gigt, kræft og sukkersyge og kunne have været forebygget med de rette tilskud.

Vores helbred til salg?
Hvis produkterne bliver registreret, bliver prisen mange gange Større, Registreringsomkostningerne er nemlig enorme og skal dækkes af statslige støtteordninger eller i sidste ende noget forbrugeren selv skal betale via en merpris for selve produktet. Det ville også være svært at overbevise forbrugeren om, at det kun er fx E-vkaminet i dette særlige pro­dukt, som virker mod hjertesygdomme, mens andre E-vitamin, som koster en  brøkdel af pri­sen på grund af de manglende registrerings- og forskningsomkostninger, ikke virker.

Mange af disse love om, hvilke informatio­ner forbrugeren (ikke) må få, stammer fra en tid med umyndiggørelse, mindre åbenhed, og med mindre dokumentation om de faktiske sammenhænge. Specielt gennem de seneste 20 år er der forsket i forebyggelse relateret til  kostfaktorer og disse informationer er tilgæn­gelig på biblioteker, via Internettet og i den frie presse. Man kan sågar fra i år finde E-nummer-guiden på nettet.

Når sygdomme kan forebygges og lige­frem helbredes ved et øget tilskud naturligt forekommende næringsstoffer, så bør det være til gavn for samfundet. Der er en infor­mation, der skal ud til forbrugerne og det kan ikke gå for hurtigt. Borgerne har brug for in­formation for at vide, hvordan tingene hæn­ger sammen, så de selv bevidst kan vælge. Det kan da ikke være rigtigt, at vi som forbrugere ikke må informeres om noget, der kan hjælpe os. Men sådan ser situationen ud i dag, Man kan jo spørge sig selv hvorfor!?

Hvad kan vi gøre?
Det kan snare have en enorm konsekvens. Een ting er, at vi ikke har haft adgang til vigtig information gennem mange år. Men noget meget værre er, at vi snart heller ikke har adgang til selve produkterne. Alle de kosttilskud, urter og de fleste af helsekostens produkter, vi finder på hylderne i dag, står snart for skud i form af flere restriktioner. Det kan med andre ord snart gå hen og blive historie, at vi styrker immunforsvaret med et par gram ekstra C-vitamin eller forebygger fosterskader med ekstra folinsyre uden at gå via lægen.